Hvis du har prøvet at slå et telt op i kulde og støvregn, mens din ven allerede har åbnet sin tredje øl og skråler med på et tvivlsomt remix af “Mr. Brightside”, så ved du, hvorfor et pop-up telt kan være en gamechanger. Vi har testet nogle af de mest populære pop-up telte på markedet – og ikke bare i teorien. Vi har sovet i dem, bøvlet med lynlåse i mørke, og udsat dem for festivalens værste fjender: regn, øl og rod.

Hvad er et pop-up telt – og hvorfor er det genialt til festival?
Et pop-up telt er præcis, hvad det lyder som: Et telt, der nærmest folder sig selv ud, så snart du slipper det løs. Ingen teltstænger, ingen manual på fem sprog, og ingen svedige frustrationer over skæve barduner. Det gør det til den oplagte løsning for festivalgængere, der helst vil bruge tiden på at finde det næste koncertspot – ikke kæmpe med en bunke nylon og stænger.
Men: ikke alle pop-up telte er skabt lige. Der er forskel på kvalitet, størrelse, vindmodstand og – lad os være ærlige – hvor meget man kan vælte rundt indeni, før det føles som at sove i en våd sok. Derfor har vi testet dem, så du slipper.
Pop-up telt fra Aquipe – Hvor hurtigt slår det op?
Det største salgsargument ved et pop-up telt er selvfølgelig, hvor hurtigt det kan slås op. Og ja – de fleste leverer varen. Vi har testet pop-up telt fra Aquipe og på få sekunder stod det op (!). Det er hurtigere end du kan sige “hvor er min sovepose?”. Men der er forskel på at slå det op og få det til at stå rigtigt. Her klarede pop-up telt fra Aquipe med integrerede pløkker og kraftigere konstruktioner sig bedst – især når vinden tog fat.
Hvordan klarer et pop-up telt fra Aquipe regn og blæst?
Lad os være ærlige – det danske sommervejr er ikke just kendt for sin stabilitet. Derfor satte vi vores Aquipe pop-up telt på prøve i både regn og vind (og ja, vi kastede også lidt vand ud over dem med vilje). Den klarede det fremragende – teltet holdt vandet ude med vandsøjletryk på 3000 mm, havde fornuftig ventilation og stod stabilt trods en god omgang festivalstorm.
Tip: Kig efter et pop-up telt med vandsøjletryk over 2000 mm og integreret underlag – det hjælper både på tørre sokker og humør.
Plads og komfort – kan man være to uden at blive uvenner?
Det klassiske pop-up telt har ry for at være småt og lavloftet. Og det er ikke helt forkert. Men det kan altså være en fordel. Varmen bliver automatisk bedre når du ligger tættere og for at det ikke skal være løgn, så var det hyggeligere og varmere i et 2 mands pop-up telt end de større. Det er helt klar noget vi vil vælge fremover.
Kan man pakke det ned igen uden at græde?
Ah, den klassiske festivalafslutning: Du er træt, snavset, solskoldet – og dit telt vil ikke tilbage i posen. Det er her, pop-up teltet for alvor skal bevise sit værd. Vores test viste, at de fleste telte kan pakkes ned på under 2 minutter – hvis du ved, hvordan du gør. Har du ikke prøvet det før, så anbefaler vi på det kraftigste at øve dig hjemmefra.
Konklusion – hvilket pop-up telt er bedst til festival?
Det afhænger selvfølgelig af, hvad du vægter højest. Skal det være super hurtigt, super billigt eller super komfortabelt? Her er vores hurtige anbefalinger:
Vælg et kompakt, let pop-up telt med lav vægt og hurtig opsætning og vandtæthed! Der er nok plads, men vandtætheden er helt sikker et must. Husk at tjekke at den har over 2000 mm og du kan med sikkerhed tjekke pop-up telt fra Aquipe eller popup telt Swift fra Trespass uden at gå på kompromis!
Uanset hvad, så er et pop-up telt en gave til festivalcampisten. Mindre bøvl, mere tid til musik, venner og kolde øl. Og i sidste ende er det vel det, festival handler om.
Hvis du elsker idéen om et pop-up telt, skal du helt sikker overveje at købe en samlet festivalpakke med pop-up telt. Bare et tip 😉